Restaurant ’Under’. Foto: mir/snohetta/under

Norge får verdens største undervandsrestaurant

Oplevelsen under vandet starter, når man går ned ad trappen ved havnen i Lindesnes og dermed kommer ned i en dybde på fem meter under havoverfladen.

En stor glasvæg giver et enestående udsyn til verden under havet i Skagerrak mellem Nordjylland og Norges sydspids. Mens man nyder sin middag kan man se flere forskellige fiskearter svømme forbi – muligvis i selskab med sæler og små hajer. Man kan også opleve selve havet, som deler skæbne med det skiftende vejr på overfladen.

Undervandsrestauranten ’Under’ ligger i Spangereid i Lindesnes kommune på sydspidsen af Norge og restauranten er tegnet af arkitektfirmaet Snøhetta. Projektet har allerede vakt stor interesse verden over er blandt andet indgående omtalt i Time og på CNN.

Byggeriet af restauranten startede i januar. Konstruktionen skal fra stranden føre omkring seks meter ned under overfladen. Restauranten bygges på en pram, der sænkes ned i havet, hvor den fastgøres i et fundament på havbunden. Restauranten åbner til marts 2019.

Et restaurantbesøg her giver samtidig lejlighed til at se nærmere på Skagerraks mangfoldighed af dyreliv: “Det er utroligt spændende, at vi her får mulighed for at give gæsterne et enestående indblik i det undersøiske dyreliv, som omgiver restauranter”, siger havbiolog Trond Rafoss. Sammen med en række kolleger er han med til at gøre ’Under’ så attraktiv for gæsterne som muligt.

“Vi arbejder i harmoni med Moder Natur, men oceanerne er uforudsigelige. Imidlertid er der teknikker, vi kan bruge til at hjælpe os med at få vist så mange arter i det lokale havområde, som muligt”.

Lys tiltrækker fisk
Ifølge Trond Rafoss har hans forskningskollega Kim Halvorsen opdaget at fist tiltrækkes af både lyd og lys. I sin PhD-forskning har han konstateret, at zooplankton, der spises af fisk, tiltrækkes af lys. Lidt efter lidt får det fiskene til at opfatte lys som er kilde til foder. Ved at oplyse området omkring restauranten tiltrækker man flere fisk samtidig med, at det giver gæsterne bedte udsyn til dyrelivet om aftenen.

Trond Rafoss mener desuden, at ’Under’ er placeret det helt rigtige sted: “Der er så mange arter netop her – diversiteten er helt ekstraordinær. Det skyldes, at netop her møder det knap så salte vand fra Østersøen det mere salte vand fra Atlanterhavet. Det betyder, at foskellige arter, der normalt optræder hver for sig, mødes netop i dette område”.

Havbiologerne har også planer om at lægge reb ud i havet ved ’Under’ for at tiltrække skaldyr, som bpåde holder vandet frent og er en delikatesse inde på restaurantens borde. Der skal lægge store sten ud på bunden for at styrke væksten af for eksempel ålegræs, hvis bevægelse i havstrømmene er særdeles fængslende at se på.

Fungerer med naturkræfterne
Arne Marthinsen, projektleder i SubMar Group, som er ansvarlig for beregningerne omkring byggeriet, forklarer, at bygningen bliver udsat for enorme kræfter fra hav, bølger, vejr og vind. Målet har derfor været at udforme en konstruktion, som i stedet for at udfordre de naturkræfterne kan fungere sammen med dem.

Belysning, lyd og lugt bliver brugt for at tiltrække plankton og torsk til området, så der sker noget uden for glasvæggen.

”Et af vores vigtigste mål er, at vores gæster kommer til at opleve noget unikt i havet”, siger Gaute Ubosta, som er medejer af restauranten.

Med hundrede siddepladser bliver ’Under’ verdens største undervandsrestaurant og et er ikke blot fiskene uden for glasvæggen der spiller hovedrollen. Fiskene på menuen er mindst lige så vigtige. Køkkenchefen på ’Under’ er Nicolai Ellitsgaard Pedersen, som tidligere var chef på den vel renommerede gourmetrestaurant ’Måltid’ i Kristiansand. Han er dansk og har blandt andet arbejdet på gourmetrestauranten Henne Kirkeby Kro på den jyske vestkyst. På ’Under’ kan gæsterne nyde lokale delikatesser, som skaldyr, søfugle og vilde lam, som har levet i nærheden.

Der er åbnet for bordbestillingen til restaurant ‘Under’, som åbner til marts 2019.

 

Relaterede artikler:

Skibe sendes gennem tunnel i Norge

Norge tjener penge på medvind

Fjord Line udvider med endnu en katamaran

x

Læs Også

Klar til aktiv feriemesse i København

Der forventes op mod 8.000 besøgende når rejsemagasinet Vagabond i weekenden har premiere på sit nye tiltag med publikumsmessen Aktiv Ferie. Fredag er der udstillersammenkomst for rejsebranchen.

289 anholdt for at fotografere kvinder på stranden

Der var sidste år 1.725 lovovertrædelser på strandene i Dubai. Det spænder fra at tage fotos af kvinder, over forstyrrelser af de badende, til at svømme i undertøj.

Ny turistrekord i New York

New York City fastholdt sidste år sin førsteplads som USA’s mest besøgte storbydestination. Byen fik 4.000 nye hotelværelser og har nu over 116.000.

BA atter til Seychellerne

Efter pause på 14 år har British Airways netop genoptaget beflyvningen af destinationen i Det indiske Ocean. Rejsende fra Seychellerne via London til Billund skal dog afsætte over 1½ døgn til rejsen.

Husk forsikring ved udlejning via Airbnb

”Mange tænker ikke over forsikring og erstatningsansvar, når de giver fremmede nøglen til deres hjem igennem udlejningstjenester,” lyder det fra forsikringsselskab.

Spanien tiltrækker stadig flere danskere

Sidste år var der over 1,7 millioner ankomster til Spanien fra danske lufthavne – næsten 166.000 flere end i 2016.