Normal trafik til USA med SAS

I morges blev det klart, at både Newark og Washinghton lufthavne er åbnet igen.

Tidligt onsdag var det endnu usikkert om Newark Lufthavn ved New York var i stand til at åbne i dag, men få timer senere stod det klart, at SAS genoptager normale flyvninger i dag efter to dages stop på grund af orkanen Sandy.

SAS havde lavet en nødplan, hvorefter flyvninger til og fra Oslo til Newark blev annulleret, mens flyet fra København i stedet skulle gå til Washington og tilbage til København.

Det bliver imidlertid ikke nødvendigt, men der er nu en pukkel af passagerer i USA, som gerne vil hjem. Måske omkring tusind fra SAS, ligesom der er mange i ventekø til at komme af sted fra København, selv om en del nok har valgt at udskyde rejsen indtil videre.

New York er langt fra sig selv endnu, og for turister vil det være klogt at vente nogle dage eller måske en uge eller to, før byen igen begynder at vende tilbage til hverdagen.

November er i forvejen en af de helt store måneder for hoteller og turister i New York.