Norske stewardesser bag gardinet

SAS-Cabin-M.jpgSAS-Economy-Class-CabinVOR EGEN VERDEN: Ikke uventet blev vores nyhed om, at SAS` næste langdistancefly udelukkende bemandes med norske stewardesser på grund af et gardin, sidste uges mest læste.

Meget kan man sige om nyheden med kabinepersonalet i SAS, men den har unægtelig en vis grad af humor i sig, når striden står om et gardin eller en væg i et nyt fly til langruter. Det blev også ugens mest læste på standby.dk. Nogle ringede og spurgte om det var en aprilsnar, der var kommet ud for tidligt.

På andenpladsen fulgte den interessante, at British Airways chef tror, at Norwegian kommer igennem med sine planer om flyvninger til USA (netop nu flyves på en midlertidig tilladelse). SAS har over for amerikanerne sammen med Lufthansa meddelt, at de ikke mener Norwegian skal have lov på de nuværende betingelser.

På tredjepladsen fulgte kommentaren om, ”Fri os for tåbelige spørgsmål”, som ser ud til at blive værre og værre i forbindelse med markedsføring på nettet. Som om produktet ikke kan bære i sig selv.

Top ti så således ud: 1. Kun norsk kabinepersonale på SAS rute fra København, 2. Britisk topchef tror på Norwegian, 3. Spar os tåbelige spørgsmål, 4. Nærkontakt positivt for Spies, 5, Musical flop i London, 6. SAS håber nu på de gode måneder, 7. England ændrer skat på flyverejser, 8. Franske flyveledere strejker, 9, Fup eller fakta med rejsebureau (tss travel) og 10. Venedig må ikke forbyde krydstogtskibe.