Bonusprogrammet Norwegian Reward har nu over ti millioner medlemmer på verdensplan – her serveres der kage for Norwegian-passagerer ved en ruteåbning i Billund Lufthavn. Pressefoto.

Norwegians bonusprogram runder 10 millioner medlemmer

I snit lander tre medlemmer hvert minut i Norwegian Reward, der alene i Danmark har over 750.000 medlemmer. Forleden fik fordelsprogrammet en særlig pris.

Norwegian Reward har nu rundet 10 millioner medlemmer og vokser med cirka 5.000 nye medlemmer hver dag, oplyser flyselskabet.

Norwegians Rewards vækst i USA, Spanien og Storbritannien har især bidraget til medlemsvæksten – det samme har stadig flere Reward-partnere.

”10 millioner medlemmer er en vigtig milepæl for os. Særligt glædeligt er det, at vi vokser så meget i USA, der er et stadig vigtigere marked for os. Vi vil fortsætte med at tilbyde vores kunder det bedste fordelsprogram og give medlemmerne flere og bedre muligheder for at optjene CashPoints,” siger Brede Huser, chef for Norwegian Reward, i en pressemeddelelse.

Gennem samarbejde med en række eksterne partnere, er det muligt for medlemmerne at optjene CashPoints for eksempel, når man bestiller hotel, udlejningsbil, guidede ture og adgang til lufthavnslounges. Over halvdelen af de optjente CashPoints er blevet optjent via Norwegian Rewards mange partnere.

Gratis Fast Track i 12 måneder
Medlemsfordele via ”Rewards” kan også bruges til at betale for indtjekket bagage, sædereservation eller Fast Track til ubegrænset brug i 12 måneder.

Hver gang Reward-medlemmerne bestiller en flyrejse med Norwegian eller benytter sig af services hos Norwegian Rewards partnere, optjenes CashPoints.

Disse kan også bruges til at betale for flybilletter på samtlige Norwegians afgange, Fast Track, sædereservation, bagage eller billetændringer.

Det er også muligt at koble sin Norwegian Reward-konto med et gratis Bank Norwegian-kreditkort, der udløser CashPoints hver gang kortet bruges.

Satte pris på loyalitetsprogrammer
Fordelsprogrammet Norwegian Reward har modtaget ni priser siden sin start i 2007. Også forleden, hvor FTA (Frequent Travellers Association) uddelte sine årlige priser til loyalitetsprogrammer i flyselskaberne.

Her vandt Norwegian Reward ”Best Redemption Possibility” – for hvor nemt det er at bruge bonuspointene, man surt har optjent, lyder det fra kommunikationschef for Norwegian i Danmark, Andreas Hjørnholm, til STANDBY.dk – han tilføjer:

”Vi er stolte over prisen fra Frequent Travellers Association. De repræsenterer de af vores passagerer, der rejser rigtigt meget, nemlig pendlerne, der er de rigtige eksperter. Reward er et enkelt og gennemskueligt loyalitetsprogram, hvor hvor man kan bruge sine point på alle rejser med Norwegian.”

Relaterede artikler:

Bonuspoint bragte 33 familiemedlemmer til Hawaii

Marriott vil have større bid af MICE-markedet

Virksomheder forbyder privat brug af bonuspoint