Norwegians piloter betaler selv

På spørgsmål fra den norske avis Nordlys om, hvorfor piloterne selv må betale kurset, svarer informationschef Åsa Larsson:

”Det er et tilbud, vi ikke havde tidligere. Da antog vi ikke piloter, der ikke havde type rating på Boeing 737. Nu inviterer vi piloter, som ikke har denne rating. Vi giver dem en kontrakt, så de kan træne hos os mod en betaling, som i praksis indebærer lavere løn”.

En erfaren pilot, der også er instruktør i den norske luftfartsbranche, men ønsker at være anonym, siger til avisen om Norwegians praksis:

”Det problem kender vi alle til. Piloterne betaler omskolingen selv og får i bedste fald lidt løn under kurserne. Jeg har talt med piloter, som næsten er sultet ihjel i den periode”.

Kurset, som kræves for at styre en Boeing 737, koster omkring 200.000 norske kroner.

Skrevet af Flemming Juul