NSB frygter flere passagerer

Ifølge Aftenposten skriver koncerndirektør for NSB Persontog Stein Nilsen i et brev til Ruterdirektør Bernt Reitan Jenssen:

”Tanken om at forenkle systemet er udmærket. Men her snakker vi nærmest om en halvering af priserne omkring Oslo. Spørgsmålet er, om der så vil være plads nok i togene”.

 

NSB-direktøren understreger i artiklen, at han er positiv overfor et forenklet zone- og prisprincip, men at han altså er bekymret for, at der kommer for mange nye kunder. Han peger på flere linjer, som ikke har mere kapacitet, men nævner specielt strækningen Oslo-Ski, som allerede er overfyldt i myldretiden.

 

Den norske regering er ikke umiddelbart indstillet på at investere i udbygning af jernbanenettet.

Skrevet af Flemming Juul