Nu er det nok at registrere nummerpladen. Foto: Sund og Bælt.

Nummerpladen som brobillet

På både Storebælt og Øresund kan betalingen for turen klares via nummerpladen. Det kræver blot, at man på forhånd knytter sin nummerplade til betalingskortet.

Både Brobizz og betalingskort kan snart undværes over Storebæltsbroen eller Øresundsbron. Begge steder kan nummerpladen klare sagerne, hvis man på forhånd har registreret den hos de respektive selskaber. På Øresund indføres ordningen 1. marts; på Storebælt ventes det at ske sidst i marts.

Fidusen er, at bilisten får rabat og slipper for at stoppe helt op. De samme fordele giver Brobizz, men nummerpladegenkendelse kan være en god løsning, hvis man har glemt bizzen eller kører så sjældent over broerne, at man ikke vil investere i én, skriver FDM.

Brobizz er hurtigst
Storebælt anbefaler Brobizz for dem, der ofte kører gennem betalingsanlægget. Det er den hurtigste løsning.

FDM anser nummerpladebetalingen for et udmærket tilbud, men det er vigtigt at afmelde ordningen eller ændre nummeret, når man ikke længere har bilen.

Aflæsningen af nummerpladen er i testfasen lykkedes 98 procent af gangene. Af hensyn til de sidste to procent, skal man bruge de blå kortbaner. Her kan personale eller et betalingskort redde situationen. Vil man bruge nummerpladen som betaling, skal den være nogenlunde ren.

Er en bil tilmeldt Pay By Plate og samtidig forsynet med Brobizz, er det valget af bane, der afgør, hvilken betaling der prioriteres. I de grønne Brobizz-baner vil Brobizz få forrang, mens det i de blå kortbaner vil være Pay By Plate.

Fordel for erhvervskunder
Det betyder også, at Storebælts erhvervskunder ikke behøver både en privat- og erhvervs-bizz, men kan have den private aftale tilknyttet nummerpladen. I betalingsanlægget afgøres betalingen så gennem banevalget.

Nummerpladebetaling gælder på Storebælt indtil videre ikke motorcykler, biler med ønskenummerplade, biler længere end seks meter, samt udenlandske biler.

Op til to nummerplader kan tilknyttes samme Bropas, der er Øresunds rabataftale. Samtidig ophører det fysiske Bropas-kort, der hidtil har kunnet knyttes til Bropas.

På begge broer giver nummerpladebetaling samme rabatter som Brobizz.

Relaterede artikler:

Salget af BroBizz til Storebælt firedoblet

Lavere priser over Storebælt

Rekordår for Øresundsbron

x

Læs Også

Stor vækst hos Travelport

Teknologikoncernen Travelport, der har også har reservationssystemerne Galileo og Worldspan, forventer i år en vækst på 40 procent i Norden – blandt andet via en ny stor kontrakt.

Travelport får kontrakt med stort norsk rejsebureau

G Travel, den norske kæde af erhvervsrejsebureauer i Norge og Sverige, indgår omfattende aftale med Travelport, der blandt andet har reservationssystemerne Galileo og Worldspan.

Airbnb overvejer eget flyselskab

Koncernchefen for Airbnb har luftet tanker om at Airbnb kunne oprette eget flyselskab – koncernens finansdirektør mener ikke det er en god ide.

Mezi.com falder i hænderne på American Express

Amerikanske Mezi.com, der har danske Johnny Thorsen i ledelsesgruppen, er blevet overtaget af American Express.

Sådan kan rejseindustrien forberede deres medarbejdere på fremtiden

DEBAT: Når kunstig intelligens udvikles og implementeres, skal det så bare erstatte dygtige medarbejdere, spørger direktør og konsulent Ole Mortensen i et debatindlæg.

Dansk firma øger fokus på digitalisering i hotelbranchen

En kapitalindsprøjtning i millionklassen fra ny investor skal hjælpe den danske virksomhed DigitalGuest videre ud på det globale marked med sin digitale gæstebog til hotelbranchen.