Ny chef for Visit Sweden

Ewa Lagerqvist. Foto: Visit Sweden.

Fra den 1. november bliver Ewa Lagerqvist fastansat adm. direktør for Visit Sweden. Hun har været stedfortrædende direktør siden juni og skal lede Visit Swedens fornyelse og udviklingen af Sveriges markedskommunikation i udlandet. 

Visit Sweden skal skabe nysgerrighed om Sverige som besøgsland og være til stede i relevante kommunikationssammenhæng. Bestyrelsen for Visit Sweden har besluttet at ansætte Ewa Lagerqvist til posten fra den 1. november.

”Det internationale rejseliv forandres kraftigt og der sker en stor udvikling i svensk turisme. Det stiller krav til statens og turisterhvervenes fælles selskab for international markedsføring. Vi finder, at Ewa Lagerqvist med sin lange erfaring fra turisme og av kommunikation er den rette person til at lede den strategiske udvikling af Visit Sweden”, siger Karin Johansson, bestyrelsesformand for Visit Sweden.

”I dag rejser mange turister til et udvalgt sted, en destination, baseret på en særlig interesse snarere end til et land. For at flere skal vælge oplevelser i Sverige i stedet for andre lande, skal Visit Sweden arbejde for, at komme nærmere på nye rejsende og vække interesse for det, som gør Sverige unikt i dag og i morgen. Her giver digitaliseringen os store muligheder og målet er på langt sigt at bidrage til indtægter og flere jobs i turisterhvervene”, säger Ewa Lagerqvist.

Tidligere har Ewa Lagerqvist været nordisk markedsdirektør for TUI/Fritidsresegruppen og haft ledende positioner for blandt andet Vingresor, Fritidsresor, Grand Hotel Holdings, SJ og TeliaSonera.