Et kig ind i Langelinie Pavillonen ved Københavns Havn.

Ny chef for Langelinie Pavillonen

Det kendte københavnske møde- og eventsted har fået nye ejere – og netop skiftet general manager, der kommer med en fortid fra blandt andet hotelbranchen.

Langelinie Pavillonen ved Københavns Havn skal tilbage i omdrejninger som populært sted for møder, konferencer, firmafester og private arrangementer. Til det formål har de nye ejere ansat Danielle Eliassen som general manager. Hun får ansvar for den daglige drift og udvikling, ligesom hun skal gøre huset mere alsidigt og åbent.

Danielle Eliassen kommer fra en stilling som salgs- og eventmanager i det københavnske koncerthus Vega og med mange års erfaring med at etablere, udvikle og markedsføre konference- og eventsteder i København, hedder det. Hun var således med til at starte Custom House i Nyhavn og har været med til at udvikle eventafdelingen på Vega og i Cirkusbygningen. Ligeledes har Danielle Eliassen en fortid i hotelbranchen. Hun har været salgs- og marketingsdirektør for Hotel d’Angleterre og blandt andet arbejdet for Corinthia Hotels International.

Danielle Eliassen er ny i spidsen for Langelinie Pavillonen.

Selv siger Danielle Eliassen: ”Langelinie Pavillonen er fantastisk; stedet har nu fået nyt liv og huser årligt hundredvis af arrangementer som konferencer, middage og fester. Det er et rummeligt og fleksibelt hus, der kan håndtere 20 til 1.000 personer. Det er min ambition at forfine og videreudvikle Langelinie Pavillonen, og sikre, at vi når endnu bredere ud.”

Et moderne medborgerhus
Køkkenet på Langelinie Pavillonen drives af Madkastellet, en af Danmarks største udbydere af totalløsninger til møder, events, catering, restauranter og kantiner. Rasmus Pors, medejer og partner i Madkastellet og en del af den nye ejerkreds bag Langelinie Pavillonen, siger om fremtidsplanerne for stedet:

”Vi vil styrke Langelinie Pavillonens position ved at gøre huset mere alsidigt. Langelinie Pavillonen har forudsætningerne for at blive et moderne medborgerhus. Danielle Eliassen har den professionalisme, forretningssans, kreativitet og det engagement, der kræves for at opnå dette.”

Langelinie Pavillonen har eksisteret siden 1884. Bygningen, som den står i dag, er den tredje pavillon på adressen og dateres tilbage til 1958. I 2015 gennemgik bygningen – efter at have levet stille i en årrække – en totalrenovering. Det skete i forbindelse med, at en ny ejerkreds på syv personer, alle med baggrund i restaurations- og eventbranchen, overtog bygningen.

 

Relaterede artikler:

Nominerede klar til Møde & Event Awards 2018

To mødespecialister indgår samarbejde

Nyt job til kendt rejsebrancheprofil

 

 

 

x

Læs Også

Stor hotelkæde klar med ny salgsdirektør i Danmark

Radisson Hotel Group har sat navn på sin nye Country Director of Sales for Danmark, Island og Malmø. Han er hentet hos norske Nordic Choice Hotels i Danmark og havde tidligere topjob på daværende Hilton Copenhagen Airport.

Klar med direktør til nyt luksushotel

I 2020 åbner Nordic Choice Hotels fornemt hotel i det tidligere centralposthus ved Tivoli i København. Kæden har netop ansat 51-årig dansker som direktør.

Kendt luftfartsprofil til VisitDenmark

Tidligere ruteudviklingsdirektør i Københavns Lufthavn tiltræder som ny markedschef for Norge og Sverige i VisitDenmark. Han kommer fra en direktørstilling i Swedia Airports.

Hindsgavl-direktør træder ind i HORESTAs bestyrelse

Uffe Høeg Johansen bliver nyt medlem i HORESTAs bestyrelse, hvor han afløser Christoffer Knuth fra Knuthenborg Safaripark.

10 års kulturrevolution forandrede Scandic

Scandic blev i 2017 kåret som Danmarks bedste arbejdsplads, og det skyldes ikke mindst målrettet arbejde fra adm. direktør Jens Mathiesen, der 1. juni kan fejre 10 års jubilæum.

Erfaren profil får nyt job hos erhvervsrejsebureau

Thomas Friis Rasmussen tiltræder 1. juni i stillingen som Director Client Management for BCD Travel i Norden. Han kommer med flere års erfaring fra blandt andet British Airways.