Solstole ved Hemsedal (Foto: Skistar(PR)

Ny skisæson i ‘de skandinaviske alper’

I den kommende weekend indledes skisæsonen i Hemsedal, og SkiStar giver klarmelding på fire af fem skandinaviske skianlæg.

De seneste par dage har der i Hemsedal i Norge været dagtemperaturer ned til 10 graders frost, og det har således været den bedst muligt optakt til den skisæson, der indledes på fredag den 30. november og løber helt frem til søndag den 5. maj næste år.

Før weekenden har Gravset Skiarena allerede tyvstartet med 750 meter, en kilometer og to kilometer løjper af kunstsne, der allerede er taget i brug, og der rapporteres om gode forhold i området.

Når Hemsedal Skicenter åbner i den kommede weekend, vil skientusiasterne i første omgang kunne gøre brug af tre bakker, henholdsvis Hemsedalløjpen, Valleløjpen og Troldeløjpen samtidig med de tre lifte Hollvin Express, Valle og Ulven.

“Vi glæder os til at komme i gang med sæsonen. Langtidsprognoserne ser lovende ud med minusgrader og fint vintervejr,” siger Martin Letzter, der er destinationschef hos SkiStar Hemsedal.

Trysil også klar
Hemsedal er ifølge søgemaksinen Google et af de danskernes foretrukne skisportområder i Norge – kun overgået af Trysil og efterfulgt af Hafjell.

I Trysil er man også klar til den kommende weekend, og det betyder, at fire af SkiStars fem skandinaviske skianlæg er klar til sæsonen. Udover Hemsedal og Trysil er svenske Sälen og Vemdalen også klar, mens der stadig ventes på Åre.

Snekanonerne har på det seneste arbejdet på højstryk på begge sider af fjeldet i Trysil, og når weekenden indfinder sig, vil hovedbakken – bakke 15 – være klar til skigæsterne.

“At bakke 15 åbner, betyder at vi sætter stoleliften Fjeldekspressen i gang sammen med børneliften Eventyr. Det bliver dejligt at åbne sæsonen, og jeg glæder mig til at de tage de første sving på fredag,” siger Turid Backe-Viken, derer salg- og markedsschef hos SkiStar Trysil.

I 10 år i træk har Skiguiden i Dagens Næringsliv (DN) kåret Hemsedal som bedste alpinanlæg i Norge, og Trysil indtog i seneste opgørelse en andenplads.

 

Relaterede artikler:

Bedre lys på svenske skidestinationer

Stena Line har skipakke til soloforældre

Hvid jul trækker danskerne til Norge