Ny struktur en succes for Qantas

Qantas-Airways-FleetQantas har præsenteret sit bedste resultat i selskabets 95 årige historie efter en gennemgribende omstrukturering.

Det australske flyselskabs årsresultat lyder på 1,42 milliarder australske dollars – 7,1 milliarder kroner – næsten en fordobling i forhold til året før.

Qantas indenrigs, international og Jetstar datterselskaber kunne alle præsentere rekordresultater for regnskabsåret, der sluttede 30. juni. Det betyder, at omkring 25.000 ansatte får eudbetalt en bonus på 3.000 dollars – 15.000 kroner – og at selskabet for første gang siden 2009 udbetaler dividende til aktionærerne.

Den store omlægning siden rekordunderskuddet i 2014, har omfattet kapacitetsreduktion, 18 måneder uden lønstigning og færre ansatte på samme tid, som lavere brændstofpriser har hjulpet godt til.

CEO Alan Joyce: “Omlægningen har gjort selskabet mere smidigt, skabt øget værdi for aktionærerne og givet os en platform til at investere i fremtiden”.