Nyt koncept for biludlejning

Avis Biludlejning giver begrebet ”avis-kiosk” ny mening ved at introducere egne såkaldte A-kiosker i Danmark. I første omgang bliver der ti af slagsen, den første er allerede klar i Københavns Lufthavn indenrigsterminal.

 
”Avis’ nye A-kiosker kan betjene kunder uden for normal åbningstid. Kioskerne kan opstilles, hvor Avis i dag ikke er repræsenteret, fx mindre lufthavne, større hoteller osv. Med kioskerne kan vi hjælpe en kunde, der uden for et udlejningskontors åbningstid havde mødt en lukket dør,” siger landechef for Avis i Danmark, Philip Schack, og tilføjer:

 
”I modsætning til andre biludlejningsselskabers kiosker, giver vores mulighed for en direkte menneskelig dialog mellem kunden og vores udlejningsassistent.”

 

Med A-Kiosken kan kunden afhente en forudbestilt bil eller leje en bil. Via A-Kiosken bliver man personligt betjent med samme serviceniveau, som hvis man blev betjent ved skranken. Avis har installeret den første interaktive A-Kiosk i Københavns Indenrigslufthavn.

Avis er en af verdens største biludlejningsvirksomheder med repræsentation i 160 lande. Avis er i Danmark blandt de største selskaber med over 2.500 biler, 29 udlejningsstationer og 145 medarbejdere.

 

Skrevet af redaktionen

Nyt koncept for biludlejning

Avis Biludlejnings nye franchise-koncept i Danmark giver mulighed for at Avis bliver repræsenteret i større og mindre byer i Danmark. Konceptet har succes i Europa – eksempelvis er ca. halvdelen af alle Avis’ udlejningsstationer i Sverige og Norge franchise-tagere.

 

”Franchise kan sidestilles med løsninger, man fx kender fra McDonald’s. Vi kan hjælpe vores Franchise-tagere, de kan trække på vores centrale salgs- og marketingafdeling i Danmark, callcenter, IT-løsninger osv.,” siger landechef for Avis Biludlejning i Danmark, Philip Schack.

 
Franchise-tagere hos Avis kan være eksisterende biludlejere, som ønsker et stærkt varemærke bag sig, en bilforhandler, tankstation eller lignende, der kan opnå synergien ved at tilbyde biludlejning – eller en driftig Avis medarbejder, der vil åbne egen forretning.
Den første Avis Franchise åbner i Thisted 1. maj.

 

Samtidig med introduktionen af det nye franchise-koncept i Danmark samler Avis sig i 29 større udlejningsstationer landet over. ”Med 29 stationer kommer vi nærmere et af vores mål, at være repræsenteret i alle store og mellemstore byer i Danmark”, siger Philip Schack.

 
De 29 større stationer med flere biler betyder, at Avis lukker 12 af sine i dag 41 udlejningsstationer i Danmark. De Avis-stationer, der lukker 1. maj, er: Ballerup, Glostrup, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hørsholm, Køge, Næstved, Randers, Roskilde Lufthavn, Silkeborg
og Vejle. Det er planen, at Avis starter Franchise-konceptet i bl.a. disse byer.

 
Avis er en af verdens største biludlejningsvirksomheder med repræsentation i 160 lande. Avis er i Danmark størst inden for biludlejning og har over 2.500 biler, 29 udlejningsstationer og 145 medarbejdere, oplyser Avis.

 

Skrevet af Redaktionen