Nyt miljørigtigt skib på vej til Royal Caribbean

Verdens næststørste krydstogtrederi, Royal Caribbean Cruise Line, var ved at miste pusten over milliardinvesteringer i verdens to største krydstogtskibe, Oasis og Allure. Men nu kommer der igen gang i nybyggeriet. For første gang i mange år, bliver der ingen godbid til Finland, men derimod til tysk værft.

Det oplyser formanden for RCCL, Richard Fain. Projekt Solskin hedder den kommende plan og omfatter en foreløbig kontrakt med Meyer Werft i Tyskland, som er godt på vej til at blive førende med bygning af nye, store krydstogtskibe.

”Den næste generation af krydstogtskibe vil ikke skuffe. Der vil blive lagt vægt på alle aldersklasse blandt passagererne. Fa de ældste til de mindste på særskilt plads tilpasset deres behov.
Også hvad angår restauranter og underholdning vil det blive unikt. Sidst men ikke mindst vil skibene blive førende, hvad angår ny teknologi med klar skelen til miljø og brændstoføkonomi, ” fortsætter han.

Første solskinsskib skal sejle ud i 2014 og det andet året efter. Men det behøver denne gang ikke at ske under Storebæltsbroen.

 

Skrevet af Ejvind Olesen