Atlanterhavsorkanen Florence har hærget i flere dage inden den nåede USA’s sydøstkyst og tvunget flere krydstogtskibe til at ændre at ændre kurs. Ingen umiddelbar erstatning.
De sidste dage har den tropiske Atlanterhavsorkan hærget hen over Bermuda mod den amerikanske østkyst, hvor den i weekenden gik land i North Carolina som en veritabel storm, der har medført kraftige regnskyl og oversvømmelser.
Orkansæsonen begynder i juni–juli og kulminerer ofte i september og varer til først i november. Det kan ikke undgå at påvirke den livlige krydstogtstrafik i Caribien. I denne omgang over Bermuda, som dog ikke er det store krydstogtcentrum.
Til gengæld er et decideret krydstogtsmål som Bahamas sluppet billigere, og flere krydstogtskibe har lagt nogle ruter den vej for at gå udenom orkanen.
En af de mere markante kursændringer stod Norwegian Cruise Line for med ”Norwegian Dawn”, som skulle have sejlet fra Boston til Bermuda. Nu blev ruten ændret i stik modsat retning til Nova Scotia i Canada, og destinationer som Halifax og St. John. Populært sagt fra badetøj og 30-35 grader til Ny Scotland med sækkepiber og kilte – og max 20-22 grader i september.
Det mente en del passagerer ikke var en god ide. Men antal dage til havs blev opfyldt. Rederiet meddelte kort ”Vi sætter sikkerheden øverst. Og umiddelbart gives ingen erstatning for noget, vi er helt uskyldig i.”
Skuffende erstatning
”Grandeur of The Seas” fra rederiet Royal Caribbean Cruise Line fik i denne uge afkortet og ændret rute fra Baltimore til Bermuda, der blev skiftet ud med to dage ekstra i Nassau på Bahamas. Et bytte, der nok kunne fortjene erstatning. Rederiet tilbød 50 procent ekstra til forbrug om bord, og 50 procent på et nyt krydstogt inden for et år til Bermuda, som passagererne blev snydt for på grund af Florence.
I alt drejede seks krydstogtskibe væk fra Bermuda med de attraktive strande med det berømte røde sand. Af sikkerhedsgrunde for både passagerer, besætninger og skibe.
I flere lande som USA og Storbritannien er krydstogtselskaberne ikke forpligtiget til at erstatte passagererne, hvis de på forhånd blot har taget forbehold for orkaner og vejliget i det hele taget.
Dansk dom krævede erstatning
En dom i Pakkerejse-Ankenævnet i Danmark for nogle år siden gav en passager ret i, at der er tale om et objektivt ansvar, hvilket ikke fritager rederiet for ansvar, selv om skibet gør det for at sikre passagererne.
I den omtalte sag fik de danske passagerer erstatning via deres rejsebureauer (skibets agenter), mens den pågældende passager, som sendte sagen til Rejse-Ankenævnet, fik erstatning, fordi det ikke var muligt på grund af orkanen at komme ind og ud til Klaksvig på Færøerne, og på grund af stormen var det ikke muligt at komme i havn i St. John, men skibet måtte gå direkte til New York.
Relaterede artikler:
Det klager danske feriegæster over
Krydstogtselskab øger i Europa
541 krydstogtskibe i danske havne i år