Overskud for airBaltic

airBaltcs fly malet i OL-farver til vinter-OL i Rusland.

airBaltcs fly malet i OL-farver til vinter-OL i Rusland.

Det lettiske flyselskab har haft et nettooverskud på 13,2 millioner Euro i tredje kvartal 2013 og har overgået egne forventninger og ændret sidste års underskud på 26,72 millioner Euro til et nettooverskud for årets første ni måneder på 720.000 Euro.

Martin Gauss, adm. direktør for airBaltic: “Vi har omstruktureret gennem omkostningskontrol, kapacitetsstyring og øget effektivitet, og dermed opnået en forbedring af nettoresultatet de første ni måneder på 27,47 millioner Euro sammenlignet med samme periode for et år siden “.

“At nå fra tab til overskud har været smertefuldt og har krævet omlægning og nedskæringer. Vi var tvunget til  at lukke flere ruter og reducere flyflåden fra 34 til 25 fly. I sommer opnåede vi effektivitetsgevinster ved at udnytte flyene 15% bedre”.