Panik ombord på Southwest fly

2019/08/defaultmain.jpgPassagererne på Southwest Airlines flight 3426 undervejs til Raleigh i North Carolina troede at flyet var ved at styrte ned.

Flyet mistede kabinetrykket og det fik kaptajnen til over højttalerne at melde: ’We’re going down’ for at orientere kabinepersonalet om, at man ville gå ind i et stejlt dyk for at udligne det manglende kabinetryk, skriver bt.dk.

Men passagererne opfattede meldingen som om, flyet var ved at styrte ned, så de begyndte at sende sms’er til venner og familie med afskedshilsener.

Piloterne havde dog styr på begivenheden og flyet landede kort efter uden problemer i lufthavnen, hvor passagererne fik travlt med at fortælle familie og venner, at de havde det godt.