Brug af wi-fi på flyvninger kan ramme computersikkerheden, siger stort erhvervsrejsebureau, der har forslag til forholdsregler til at beskytte de rejsendes pc’er mod usikre netværk.
”Hvis for eksempelvis forretningsrejsende ikke er opmærksomme på den store risiko et åbent wi-fi system udgør for deres virksomhed, så risikerer de at få deres firmacomputer inficeret med virusser og sprede malware på firmanetværket og dermed til andre brugere.”
Det siger Frank Schuchard, Information Security Officer hos erhvervsrejsebureauet BCD Travel.
Wi-fi på fly bliver mere udbredt, men flypassageren skal gøre sig overvejelser om de sikkerhedsmæssige risici ved at bruge de usikre netværk. Uden de nødvendige forholdsregler, kan uvedkommende få adgang til kundedata, fortrolige forretningsoplysninger og persondata. De forretningsrejsende og øvrige passagerer er generelt glade for muligheden med wi-fi på fly, men nogle rejsende ser stort på sikkerheden for at kunne arbejde, hedder det fra BCD Travel.
Forslag til sikkerhedsforanstaltninger
Går det galt med wi-fi systemet på fly risikerer for eksempel virksomheder at miste personlige og fortrolige oplysninger. Og når der først er hacket én gang, kan der komme flere angreb på IT-systemerne, siger Frank Schuchard fra BCD Travel og tilføjer:
“Der er nogle ganske simple foranstaltninger, som alle forretningsrejsende bør tage for at beskytte deres mobilenheder og dermed deres virksomheds netværk. De rejsende skal vide, hvilke konsekvenser deres handlinger kan få og forstå vigtigheden af at sikre fortrolige og følsomme oplysninger.”
Blandt sikkerhedschefens gode råd er: iværksæt beskyttende foranstaltninger med antivirus- og firewallprogrammer. Når man forbinder firmacomputeren til et netværk skal det ske via en kendt og sikker VPN-forbindelse som for eksempel virksomhedens egen VPN-forbindelse. Dermed overføres alle data via denne forbindelse ved hjælp af kryptering. Direkte forbindelse til offentlige wi-fi-netværk bør blive forhindret af VPN-løsningen – og husk også løbende at tage backup af informationen på mobile enheder.
Skal sikkerhedsforanstaltningerne være mere vidtgående, så anbefaler BCD implementering af krypteringsteknologi og tovejs-autentificering for at bekræfte identiteten i begge ender inden dataoverførsel.
Relaterede artikler:
BCD Travel i samarbejde med AirHelp