Radisson Blu flagskib åbnet

I dag åbner Rezidor Hotel Group sit nye flagskib i Stockholm – Radisson Blu Waterfront Hotel. I direkte tilslutning til hotellet ligger Stockholm Waterfront Congress Centre – et af Nordens største anlæg for møder og udstillinger, hvilket gør hotellet til et godt valg for både kongresdeltagere og for turister.

 

”Rezidor skal drive både hotellet og kongresanlægget. Waterfront styrker vores position som en af de førende internationale hotelkæder for erhvervsfolk og turister i Norden", siger Kurt Ritter, koncernchef for Rezidor Hotel Group.

Radisson Blu Waterfront Hotel ligger midt i det centrale Stockholm, med gangafstand til Centralstationen og Arlanda Express. Flere af hotellets 414 værelser og suiter har en fantastisk udsigt over Riddarfjärdens vand og Stadshuset. Hotellets tre suiter ligger på øverste etage og har panoramavinduer med udsigt mod Mälaren, Riddarfjärden og Stadshuset.  
 

Hotellet har sin egen konceptrestaurant – RBG Bar & Grill – som rummer op til 230 middagsgæster.

Skrevet af Flemming Juul