Radisson klar med nyt mødekoncept

”Møder med plads til at tænke og være kreativ. Mulighed for hurtig kontakt til omverdenen – når det behøves. Mad og drikke, der fremmer aktivitet og involvering – og ikke hæmmer deltagelse,” er hovedingredienserne i Experience Meetings skriver Radisson.

 

Det nye koncept lanceres i denne tid på 255 Radisson Blu-hoteller med samlet 2.200 mødelokaler i 55 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika, herunder de syv Radisson-hoteller i Danmark. I alt har hotelkæden trænet over 10.000 medarbejdere i det nye koncept.

 

Experience Meetings omfatter bl.a.: nye hjemmesider med planlægnings- og booking-faciliteter, herunder en interaktiv søgemaskine og oversigter over mødelokaler i 3D.

 

”Brain box”, et nyt ”break-out” mødelokale med flytbare lænestole og bløde puder og mobile vægge til at skrive på. ”Brain food, ”Radissons koncept med mad og drikke, der giver energi og stabilt blodsukker hos deltagerne gennem hele arrangement.

 

Konceptet blev skabt i Danmark i 2010, og skal nu benyttes på alle Radisson Blu-hoteller i Europa, Mellemøsten og Afrika, oplyser kæden og tilføjer, at mødeplanlæggere gennem ”Club Carlson for Planners” optjener guldpoint til brug ved bl.a. hotelophold, middage, spa mm.

 

Radisson siger også, at man kan arrangere CO2-neutrale møder og konferencer på miljø-certificerede hoteller. Dokumentation for den reducerede miljøpåvirkning gennem et specifikt regnskab for CO2- og drivgas-effekten af et planlagt eller afholdt møde (for medlemmer af ”Club Carlson for Planners”).

Skrevet af redaktionen