Regerings-OK til Heathrow-udvidelse

Godkendelsen af planerne kommer mens der er en voldsom strid om projektet mellem lufthavnen og flybranchen på den ene side og miljøforkæmpere og beboere på den anden. Transportminister Geoff Hoon sagde til parlamentet, at han også havde godkendt opførelsen af endnu en terminal mindre end et år efter indvielsen af den forkætrede Terminal 5.

  

Baggrunden for godkendelsen er, at lufthavnen lige nu udnytter 99% af den samlede kapacitet og af samme grund mister betydelige dele af sit kundeunderlag på grund af ventetider. Sideløbende vil regeringen sætte gang i planerne om en højhastigheds togforbindelse mellem London og Skotland med Heathrow som hub.

  

Heathrow ejes af det spanske selskab Ferrovial og har 65 millioner passagerer hvert år.

  

Det konservative oppositionsparti siger i dag, at hvis man kommer til magten ved parlamentsvalget i 2010, vil man øjeblikkeligt standse udvidelsen af lufthavnen og satse endnu større på højhastigheds togforbindelser.

 

Skrevet af Flemming Juul