Danske rejsebureauer kommer til at flytter til udlandet, hvor reglerne er mindre restriktive, og vi kommer til at se flere udenlandske spillere på det danske rejsemarked, der ikke opererer under tvunget medlemskab af Rejsegarantifonden,” forudser rejsebureaudirektør Brian Holm Otte. Arkivfoto.

Rejsebureaudirektør: Regeringens ”støttepakke” er aktiv dødshjælp

AKTUEL KOMMENTAR: ”Folketingets støttepakke til rejsebureauer er alt andet end en støttepakke. Det er en pind i en ligkiste og aktiv dødshjælp til en meget udfordret branche,” skriver kendt rejsebureaudirektør.

Af Brian Holm Otte, direktør i InterTravel

Regeringen ønsker at holde hånden under det danske erhvervsliv og derfor vakte det glæde i rejsebranchen, da regeringen meldte ud, at de var på vej med en støttepakke til branchen.

Nu er pakken kommet i sin anden udgave, og det er kort sagt katastrofal og deprimerende læsning for branchen og for den danske forbruger.

Når man køber sin ferie i et dansk rejsebureau, er man som kunde dækket af verdens bedste forbrugerbeskyttelse. Det skyldes to ting.

For det første er vi som rejsebureau forpligtet medlem af Rejsegarantifonden (RGF). Vi indbetaler løbende bidrag til fonden, der sikrer kunderne ved eventuel rejsebureaukonkurs – det sker heldigvis meget, meget sjældent.

Vi er en hårdfør branchen, der har klaret os igennem adskillige kriser såsom SARS, fugleinfluenza, 11. september, finanskrise og alverdens lokale udfordringer, og det uden at vores kunder har tabt deres penge.

Udover vores medlemskab af RGF opererer vi som firma efter pakkerejsedirektivet, der pålægger rejsebureauerne det fulde ansvar for enhver rejses gennemførelse, uanset hvad det måtte tilstøde af forhindringer, lokalt eller som i dette tilfælde hvor Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser – vores kunder er altid sikret økonomisk. Vi har et såkaldt objektivt ansvar, og det påtager vi os gerne.

Forbrugerbeskyttelse er udover personlig service, knowhow og nemt tilgængelige produkter en vigtig del af den pakke man får, når man køber sin ferie i et dansk rejsebureau.

Nu behøver rejsebranchen støtte
Branchen er således forpligtet til at tilbagebetale alle bestilte rejser så længe UM fraråder rejseaktivitet. Problemet for bureauerne er ikke blot at vi mister vores omsætning, men at vi langt hen ad vejen ikke længere ligger inde med kundernes indbetalinger. De er nemlig brugt til at afregne flybilletter, hoteller, guideservice, udflugter og alt det kunderne har bestilt.

Vores samarbejdspartnere er selvsagt i udlandet, og vores muligheder for at få refusion for forudbetalte services er i denne tid oftest umulig.

Det vil sige at vi som rejsebureau skal returnere penge til kunder, som vi ikke længere har og ikke får retur. Det kalder selvsagt på en støttepakke!

Aktiv dødshjælp til rejsebranchen
Og så til støttepakken og hvorfor Folketingets støttepakke til rejsebranchen er alt andet end en støttepakke. Det er en pind i en ligkiste og direkte aktiv dødshjælp til en i forvejen meget udfordret branche.

Støttepakken er nemlig ikke støtte, men et påtvunget lån til alle rejsebureauer med den hensigt at vi eller Rejsegarantifonden, som er sat til at administrere ordningen, kan refundere kundernes penge.

Det er i sig slemt nok at, vi ikke får støtte, men et påtvunget lån. For at gøre slemt værre kommer lånet med en kollektiv hæftelse. Det betyder at alle medlemmer af RGF er påtvunget et fælles lån – uanset om rejsebureauerne benytter sig at ordningen eller ej.

Hovedstolen på det lån, branchen skal hæfte for, er det samlede tab for hele den danske rejsebranche som følge af corona.

Det bliver et historisk højt beløb som skal tilbagebetales på rekordtid, formentlig i en tid hvor branchen er fortsat er i knæ. I øvrigt er der ulig andre hårdt ramte brancher tale om tilbagebetaling af penge der aldrig har været vores og oveni har vi stadig faste omkostninger, lønninger og manglende salg.

Det er galimatias at en hel branche, er påtvunget et fælles lån og udenfor al sund fornuft at forestille sig, at vi de næste seks år skal dele lån med sine konkurrenter og så håbe på, at de klarer skærene – og hvis ikke bliver det i så fald bliver det dyrere for os andre.

Jeg skal således være med til at holde hånden under mine konkurrenter – og omvendt.

Regeringen får de mest griske quicklån til at se attraktive ud
Statsminister Mette Frederiksen har lige meldt Danmark ind i en sparegruppe i EU, fordi Danmark ikke ønsker at hæfte for Italiens og Spaniens dårlige økonomi og med den begrundelse, at vi ikke kender gældens størrelse.

I rejsebranchen kender vi heller ikke lånets størrelse i Rejsegarantifonden, og mange bureauer kommer til at betale langt mere end dobbelt så meget tilbage, som de reelt låner til deres kunder. Det får jo selv de mest griske quicklån til at se attraktive ud.

Små personligt ejede rejsebureauer påtvinges lån på flere hundredetusinde kroner og større rejsebureauer kan stå tilbage med milliongæld, de ikke selv har brugt. Ingen virksomhed i Danmark bør nogensinde skulle betale for andres lån.

Fælles hæftelse er både konkurrenceforvridende og dybt unfair. Ingen anden branche har nogensinde været udsat for lignende tiltag. Det er kort sagt katastrofalt.

Erhvervsminister Simon Kollerup, som er ansvarlig for ordningen, tordner selv mod Danske Bank og beskylder dem for at sende regningen ved køb af fast ejendom videre til forbrugerne.

Hvis forbrugerbeskyttelse oprigtigt ligger Simon Kollerup og regeringen på sinde, så bør den støtte rejsebranchen med støtte og en fair ordning for at sikre danske arbejdspladser og danske forbrugers rettigheder i fremtiden.

Støtteordninger version 1 og 2
I første udgave af støtteordningen, som nogle få bureauer nået at benytte, refunderes kundernes indbetalinger 100 procent.

I anden udgave, som regeringen lancerede 21. april og med ikrafttrædelse samme dag, bliver kun rejsebureauernes nettoomkostninger refunderet, mens kundernes skal have fuld refusion.

Det forskelsbehandler selvsagt rejsebureauer i svær grad. Erhvervsminister Simon Kollerup trækker respektløst på skulderen over denne forskelsbehandling. RGF oplyser at der til dato er udbetalt 18 millioner på version 1 støtteordning.

Hvad bringer fremtiden for branchen og forbrugerne?
Lige nu omfatter ordningen kun afrejser frem til 13. april 2020, men verden er fortsat lukket og Udenrigsministeriet fraråder fortsat alle unødige rejser og branchen hæfter derfor selv for alle rejse fra 14. april 2020 og fremefter.

Hvis ikke denne såkaldte støtteordning ændres til en reel støtte og uden kollektiv hæftelse på et påtvunget lån, så kommer vi til at se mange konkurser – også blandt ellers velpolstrede rejsebureauer.

Vi kommer til at se at firmaer flytter til udlandet for at drive deres virksomheder derfra, hvor reglerne er mindre restriktive og vi kommer til at se flere udenlandske spillere på det danske rejsemarked, der ikke opererer under pakkerejsedirektivet og et tvunget medlemskab af RGF.

Vi kommer til at miste en masse små og mellemstore danskejede virksomheder og tusinder af danske arbejdspladser, og på sigt kommer vores kunder til at skulle købe deres ferier uden den unikke forbrugerbeskyttelse som de danske rejsebureauer giver dem i dag.

Løsningerne:
Giv rejsebranchen reel støtte til at refundere vores kunders rejse

Drop lånet i Rejsegarantifonden og ved en delvis låneløsning skal det være uden kollektiv hæftelse

Lad ordningen også omfatte delvis afholdte rejser

Forlæng støtteperioden til verden igen åbner for rejser

Giv rejsebureauerne støtte til dækning af faste omkostninger på lige fod med frisører, da de lukkede grænser reelt er at ligestille med en tvangslukning.

Relaterede artikler:

DRF: Hjælpepakke kan sænke danske rejsebureauer

”Erhvervsministeren yder aktiv dødshjælp til rejsebranchen”

DRF kritiserer vilkår for lån i Rejsegarantifonden