Rekordstort passagertal i Heathrow

London Heathrow lufthavnen nåede op på 75,7 millioner passagerer i 2016, hvilket er en stigning på 1% i forhold til 2015.

Med offentliggørelsen af lufthavnens regnskaber understreger Heathrow behov for at gennemføre sine udvidelsesplaner, som er under udarbejdelse efter tilladelse til anlæg af en tredje landingsbane blev givet sidste år.

Lufthavnens omsætning lød på 2.807 millioner pund – 24,5 milliarder kroner – i 2016, en vækst på 1,5% i forhold til året før.

CEO John Holland-Kaye: “Sidste år var en milesten for Heathrow. Jeg er stolt af, hvad vores 76,000 medarbejdere har opnået. Vi ydede bedre service trods lavere omkostninger til et rekordstort antal rejsende”.

“Nu har vi startet planlægningsprocessen for udvidelsen og gennemfører de forarbejder, der er nødvendige for at gennemføre udvidelsen både miljørigtigt og økonomisk”.