Ryanair vil også forhandle med kabinepersonale

Lavprisselskabet har efter anerkendelsen af pilotfagforeningerne nu også valgt at anerkende kabinepersonalets faglige sammenslutninger.

Ryanair erkender, at der er tale om betydelige ændringer i selskabets mangeårige modstand mod at indgå aftaler med fagforeninger. Nu lyder det fra selskabet, at man har sadlet om, og starter forhandlinger med piloternes fagforeninger i Irland, Tyskland og Portugal, samt i det nye år med andre pilotfagforeninger i EU, samt med kabinepersonalets faglige sammenslutninger.

Det er første gang i lavprisselskabets 32 årige historie, at topchef Michael O’Leary har sagt ja til fagforeningernes invitationer.

Det irske flyselskab håber, at et bedre forhold med fagforeningerne kan bane vej for erobring af markedsandele i Skandinavien, siger Michael O’Leary til Reuters: ”En fordel ved at anerkende fagforeningerne er, at det åbner vækstmuligheder for os i Frankrig og Skandinavien, som tidligere har været lukket for os”.

Han tilføjer, at selskabet allerede er i kontakt med piloternes fagforeninger i Frankrig og Danmark.

I sommeren 2015 havde fagbevægelsen og Ryanair en omfattende strid, da Ryanair nægtede at tegne overenskomst for de ansatte på en ny base i København. Fagbevægelsen vandt striden i Arbejdsretten, og  Ryanair har i dag ingen base i København, men betjener lufthavnen med trafik fra sine andre europæiske baser.

Ryanair-piloter aflyser strejke

Ryanair truer personale – de sælger ikke nok

Ryanair runder en milliard flyrejsende