Årlig award-uddeling blandt 25 skisportslande har hovedparten i Europa, her er det fra Italiens, hvor Val Gardena i Dolomitterne blev kåret som Italiens bedste skidestination.

Sætter navn på verdens bedste skidestinationer

2021-udgaven af World Ski Awards er på plads. De angiveligt bedste skidestinationer, skihoteller og meget mere i 25 lande verden over, er fundet. Det er klart flest i Europa.

World Ski Awards uddeles af samme organisation, der står bag World Travel Awards, hvor der i en lind strøm uddeles hundredvis af priser inden for nærmest alt i turismebranchen.

Undersøgelsen for at finde vinderne af World Ski Awards, der i år er uddelt for niende gang siden 2013, har, ifølge arrangørerne, stemmer fra næsten en million vintersportsentusiaster fra over 120 lande.

World Ski Awards skriver på sin hjemmeside, at stemmerne til kåringen af priserne er afgivet til World Ski Awards’ hjemmeside af professionelle i skirejse-branchen, for eksempel direktører, chefer, turoperatører, rejsebureauagenter og medier samt af skientusiaster.

Ifølge arrangørerne af World Ski Awards er prisstimen sat i verden for at hæve standarderne i skirejsebranchen ved at hylde markedsledere. Arrangørerne mener også at vide, at der under normale rejseår gennemføres 400 millioner skirejser til mere end 2.500 skidestinations, der samlet har over seks millioner hotelværelser.

Vinderne fra Europa og resten af verden
World Ski Awards har for mange af de 25 skirejselande vindere i kategorierne Best Ski Resort, Best Ski Hotel, Best Ski Boutique Hotel og Best Ski Chalet.

I denne gennemgang har STANDBY.DK kun medtaget den bedste skidestination fra hvert land, således som det fremgår af World Ski Awards.

  • Andorras bedste skidestination 2021: Vallnord – Pal Arinsal.
  • Bulgariens bedste skidestination 2021: Bansko.
  • Finlands bedste skidestination 2021: Levi.
  • Frankrigs bedste skidestination 2021: Val Thorens.
  • Italiens bedste skidestination 2021: Dolomites Val Gardena.
  • Norges bedste skidestination 2021: Geilo.
  • Polens bedste skidestination 2021: Kotelnica Bialczańska.
  • Rumæniens bedste skidestination 2021: Sinaia.
  • Rusland bedste skidestination 2021: Rosa Khutor.
  • Schweiz’ bedste skidestination 2021: Verbier.
  • Slovakiets bedste skidestination 2021: Jasná Nízke Tatry.
  • Sloveniens bedste skidestination 2021: Krvavec.
  • Spaniens bedste skidestination 2021: Baqueira/Beret.
  • Sveriges bedste skidestination 2021: Åre.
  • Tjekkiets bedste skidestination 2021: Skiareál Špindlerův Mlýn.
  • Tysklands bedste skidestination 2021: Oberstdorf.
  • Østrigs bedste skidestination 2021: Kitzbühel.

Uden for Europa er der kåringer fra disse lande, nævnt alfabetisk: Argentina, Australien, Canada (bedste skidestination: Lake Louise), Chile, Japan, Kina, Sydkorea og USA, hvis bedste skidestination ifølge undersøgelsen er: Deer Valley.

Relaterede artikler:

Alarmcentral advarer skiturister i bil om coronabump

Østrig lemper indrejseregler for danske skiturister

Raskmeldte er for hurtige til at booke ny ferie