SAS ene om aktiestigning, de andre faldt

aktier.jpgFLYAKTIER: Der var en stribe fald i kurserne hos flyselskaberne i går med undtagelse af SAS, som blev belønnet for et overraskende godt kvartalsregnskab. – Ryanair nedjusterer og tabte 11 procent af aktiekursen.

Det var en særdeles god dag for SAS i går med et kvartalsregnskab, der blev belønnet af aktionærerne med en stigning på 8,8 procent til 12,40 kr. En overgang i løbet af formiddagen var stigningen over 10 procent.

Det var en lige så dårlig dag for Ryanair, som nedjusterede forventningerne, sætter fly på jorden og vil gå endnu mere aggressivt til værks med lave priser for at redde en lavsæson til vinter. Aktien faldt med hele 11 procent.

Også Easyjet, som ruteselskab med lavpriser, faldt ifølge Ritzau Finans med godt fem procent. Heler ikke British Airways med moderselskabet IAG kunne holde sig i plus, selv om det kun blev til en nedgang på godt en enkelt procent.

Lufthansa faldt 0,4 procent, mens Air France/KLM bevægede sig lige omkring bundlinjen med et fald på 0,04 procent.