SAS fortsætter sin himmelflugt

aktierLUFTFARTSAKTIER: Der er ingen grænser for aktionærernes tro på SAS netop nu efter trafiktal og positiv info om pris og belægning i december. På to dage er aktien steget med 18,3 procent.

Oliepriserne faldt i går til 45 dollar for en tønde Brent, og med mindre et flyselskab gennem hedging har købt ind til en langt højere pris, er det et fund for ethvert flyselskab, hvor udgiften til brændstof hos mange udgør næsten en tredjedel af udgifterne.

Hos SAS er situationen samtidig den, at man kom godt ud af december med en fornuftig belægning og en bedre gennemsnitspris for billetterne samt flere passagerer på flyene i takt med kapacitetsbegrænsning. Så kan det kun betyde fremgang her og nu.

De mener aktionærerne også og handlede i går aktien i København op med 12,7 procent til 15,- kr. det er længe siden den har været der. I alt er det en stigning på 18,3 procent på to dage.