SAS kan også blive solgt til en pensionskasse

Fritz Schur.

”Hvem tror, man vil købe et underskudsgivende flyselskab og med bemandingsaftaler og administration, der bevirker, at der ikke er udsigt til at tjene penge,” spørger SAS formand Fritz Schur. Nu er sagen anderledes.

Diskussionen om SAS er klar til at blive solgt efter de nye lønaftaler med det flyvende personale og et snarligt salg af flere datterselskaber, er blusset op efter mandagens forlig og nye lønaftaler.

I Berlingske Business i dag siger formand Fritz Schur bl.a.: ”Hvornår vi bliver solgt, eller om vi bliver solgt, er det hverken Jacob Wallenberg, mig, eller andre i bestyrelsen, der afgør, men der er fuld enighed i bestyrelsen. Både den svenske og den norske stat har sagt, at de gerne vil sælge deres aktier i SAS, og de har reel majoritet på stemmeindflydelse til salg”.

Formanden mener også, at SAS skal være i bedre form, før nogle vil købe. ”Hvem vil købe et selskab, der har tabt penge i årtier, hvor bemandingsaftaler, lønninger og administration bevirker, at der ikke er udsigt til at tjene penge?” Spørger han.

På et spørgsmål om, hvem der kunne tænkes at købe: ”Jeg håber man kan finde en, som kan styrke SAS. Det kan være et flyselskab, men det kunne også være andre investorer som for eksempel pensionskasser. Jeg synes et flyselskab kunne være godt, men det afgørende er, at man får sikret rutenetværket ind og ud af Skandinavien,” slutter formanden.