SAS langrute-planer i top

sas-B737-lufthavn-flyVOR EGEN VERDEN: Når SAS lufter muligheden for at udvide langrutetrafikken er der voldsom opmærksomhed fra såvel ansatte som forbrugere. Endnu en rekord på sidevisninger og besøg på web- siderne i den forløbne uge.

Det er ved at blive hverdag igen, og det spores også på vore hjemmesider med en stigning på ca. 10 procent i besøg og sidevisninger fra sidste uge. Vi nåede alene på standby.dk godt 27.000 besøg, og totalt på 137.583 sidevisninger i samme uge.

Topscorer blev historien om, at SAS overvejer at starte endnu flere langruter. De tre fra Stockholm og Oslo kendte vi i forvejen, men da kan i følge koncernchef Rickard Gustafson komme endnu flere. Det har også noget med flyparken at gøre, hvis SAS beslutter sig til at beholde tre leasede fly af typen A 330/340 samtidig med, at der kommer tre nye, giver det muligheder. Også for endnu en rute fra København.

På andenpladsen kom nyheden om, at Novo skifter bureau, og på tredjepladsen en af den slags historier, som altid trækker vand på de mange nyhedssider, især hvis man er ene om den. Det var den om styrmanden som indledte en decideret boksekamp mod en fra kabinebesætningen – og alle passagerer måtte forlade flyet og vente i seks timer på et nyt.

Top10 listen så sådan ud: 1. SAS får flere langruter, 2. Novo skifter bureau, 3. Boksekamp med pilot. 4. Profil Rejser rydder op i de mange navne, 5. Island trues af vulkan, 6. Peter Højland ny formand for WoCo, 7. Finnair udliciterer, 8. Ryanair skærer ned i Billund, 9 Turister i Berin skal lære takt og tone og 10. Det må vi kunne gøre bedre (kreditkort) klumme.