Saudi-Arabien får verdens største Holiday Inn

saudi arabien, mekkaHOTELLER: Om tre år står hotellet klar med 1.238 værelser i Mekka. Boom i religiøs turisme er årsag til det kommende nye storhotel.

InterContinental Hotels Group (IHG), der bl.a. har varemærket Holiday Inn, og Makkah (Mekka) Real Estate Company har underskrevet aftale om at opføre verdens største Holiday Inn med 1.238 værelser. Holiday Inn Makkah skal efter planen åbne i 2016. Ifølge samarbejdspartnerne skyldes det nye storhotel boomet i religiøs turisme til Saudi Arabien. Over halvdelen af udenlandske turister til Saudi Arabien rejser til landets to store religiøse byer, Mekka og Medina.

I dag er verdens største Holiday Inn det 1.224 værelser store Holiday Inn Macao Cotai Central i Kina.