Scandlines frygter ny lov

scandlinesHvis Danmark indfører midlertidig grænsekontrol vil en lov, der behandles i Folketinget, tvinge færgerederier til at kontrollere identiteten på alle passagerer.

”Vi har forståelse for, at politikerne reagerer på den ekstraordinære situation, og vi vil respektere, hvis politikerne vil gøre brug af loven, men vi efterspørger praktiske informationer om, hvordan det skal ske i virkeligheden”, siger kommunikationsdirektør i Scandlines Anette Svendsen.

I dag skal Scandlines blot tælle antallet af passagerer. Det er afgørende for, at selskabet kan have en afgang hver halve time på Rødby-Puttgarden.

”Færgen ligger kun i havn i 15 minutter og der kan være 1.000 passagerer pr færge, så hvis vi skal kontrollere identiteten på hver enkelt, så er det et helt andet set-up, vi skal have”, siger kommunikationsdirektøren. Det betyder ansættelse af kontrollanter og det betyde køer ved færgen.

”Vi håber, at man kan løse problemet uden at gå så drastisk til værks, for det vil have vidtrækkende konsekvenser for vores forretning”, siger Anette Svendsen.