Scandlines på vej mod salg

Rederiet Scandlines vurderes ifølge The Sunday Times at kunne indbringe kapitalfonden 3i, der ejer rederiet, mere end fem milliarder kroner.

Scandlines driver blandt andet ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock, samt via datterselskabet HH-Ferries ruten over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Kapitalfonden 3i har ejet Scandlines i de seneste ti år.

Det danske medie Inside Business har tidligere skrevet, at rederiet angiveligt er på vej til at blive solgt. Ifølge mediet er håbet hos ejeren, at salget kan indbringe op mod 15 milliarder kroner.

Scandlines blev grundlagt i 1998 efter en fusion mellem de to største færgerederier i Danmark og Tyskland. Sidste år overførte selskabets 12 færger i alt 15 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler og 64.000 busser på ruterne til Tyskland og Sverige, skriver rederiet på sin hjemmeside.

Scandlines fører retssag mod Femern-tunnel

Scandlines havde et stærkt 2016

Scandlines får helikopterplatform på M/F Berlin