Onsdag klokken 15.40 måtte Luftfartsverket stoppe al flytrafik i Sverige som følge af det vejrfænomen, som kaldes solstorm.
Solstormen forårsagede kraftige forstyrrelse i flyveledelsen i det sydlige Sverige, men også Arlanda og Bromma i Stockholm og Landvetter ved Göteborg blev lammet.
”I omkring en time havde vi en solstorm, som påvirkede vores radaranlæg. Det betød, at vi måtte reducere kapaciteten i svensk luftrum. Ingen fly kunne starte, og vi begyndte at hente de fly ned, der var på vingerne”, siger Per Fröberg, pressansvarlig ved Luftfartsverket. Ved 16.30-tiden startede flytrafikken igen med reduceret kapacitet.
Klokken 17.30 kørte radaranlæggene igen, men der har siden været en række følge-forsinkelser, der har strakt sig ind i torsdagen.