Sommerrekord for CPH

Passagertallet i Københavns Lufthavn steg med 1,3% i august, og samlet har over 6,68 millioner  passagerer været igennem Københavns Lufthavn i juni, juli og august, hvilket er rekord.

”Passagertallet for august dækker over en interessant udvikling. Den senere skoleferie gav flere leisure-rejsende i august, og det betød, at erhvervsrejserne og dermed transfertrafikken kom senere i gang efter sommerferien,” siger Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør, Københavns Lufthavn.

Transfertrafikken faldt 1,0% for første gang siden slutningen af 2011. Den internationale trafik havde en vækst på 4,1%, mens indenrigstrafikken kun langsomt vinder terræn efter Cimber Sterlings konkurs i maj. I dag er 91% af de udbudte sæder hos Cimber Sterling genvundet.

År til dato er der rejst 15.726.385 passagerer igennem Københavns Lufthavn.

Skrevet af Flemming Juul