Statsgaranti til South African Airways

1024px-2011-06-28_14-43-40_South_Africa_-_Bonaero_Park_-_ZS-SFMSydafrikas finansminister har godkendt en statsgaranti på yderligere 565 millioner dollars til South African Airways (SAA), som kæmper for at bevare sin position som ’going concern’.

SAA, som fortsat ikke har forelagt sit årsregnskab for 2013-14, arbejder på at sikre sin fremtidige økonomi gennem en ’90 dages aktionsplan’. Ved introduktionen af planen i december, sagde fungerende CEO Nico Bezuidenhout, at det er afgørende vigtigt at bringe SAA tilbage på sporet med en langsigtet strategi for at sikre den igangværende drift.

For at stabilisere driften har regeringen ydet yderligere lånegarantier, så den samlede statsgaranti når op på 1,25 milliarder dollars.

Med den nye garanti er det muligt for SAA at afslutte sit årsregnskab for 2013/14 og holde den årlige generalforsamling fredag den 30. januar, lyder det fra finansministeriet.