Stewardessers skænderi betød aflyst flyvning

Et mundhuggeri mellem to stewardesser betød aflysning af amerikansk indenrigsfly fra Rochester i delstaten New York til Atlanta, skriver nyhedsbureauet Associated Press.

 

Flyet fra Pinnacle Airlines skulle flyve som Delta Air Lines-afgang, Flight 887, men måtte returnere til gaten torsdag morgen i sidste uge efter en passager blev syg.

 

En af flyets passagerer, Corey Minton, sagde til TV-stationen YNN i Rochester, at han og de andre passagerer fik at vide, at de måtte forlade flyet, fordi flyets stewardesser var kommet i skænderi.

 

De to stewardesser blev efterfølgende fjernet fra aktiv tjeneste, mens Pinnacle Airlines undersøger hændelsen. Flyselskabet fandt andre rute til passagererne.

 

Skrevet af Redaktionen