Stor interesse for prisuddeling

Udsnit af dette års vindere af Danish Travel Award - foto: Josephine Vikkelsø Elleholm.

Udsnit af dette års vindere af Danish Travel Award – foto: Josephine Vikkelsø Elleholm.

VOR EGEN VERDEN: Det ville have været en smule skuffende, hvis ikke årets Danish Travel Award havde haft en stor nyhedsinteresse på vore egne websider og takeoff.dk’s facebook. Det blev også tilfælde, men Norwegians problemer trækker fortsat mange læsere.

Vi er stærkt på vej mod 90.000 sidevisninger på en uge på vore websites. I uge 41, som sluttede i søndags, blev det til 87.300 sidevisninger.

I top kom beretningen med resultater fra den store aften hos Wallmans i Cirkusbygningen i København. Det blev også det helt store nummer på den nystartede facebook på takeoff.dk med live opdatering fra hele aftenen.

Her på standby.dk kom Norwegian igen helt op på en andenplads, selv om selskabet givetvis gerne havde været fri for nyheden om, at Dreamlineren Boeing 787 fortsat står i hangaren.

På tredjepladsen kom historien om Susanne Hessellund i Bel Air og hendes evne til at forkæle sine ansatte, som der bliver flere af fra dag til dag.

Selve nyheden om Tyrkiet Ekspertenes konkurs nåede i første version at komme med lørdag og tæller derfor med i ugens top 10.

Her blev rækkefølgen: 1. Mange nye vindere i Danish Travel Award, 2. Norwegians nyeste 787 fortsat i hangar, 3. Helikopterdronning forkæler sine ansatte, 4. En fjerdedel af alle SAS stole står tomme, 5.Tyrkiet Eksperten konkurs,  6. Hellige krigere tager med charterfly, 7. Passagerer ramt af Roskildesyge på krydstogtskib, 8. Det måtte jo komme (verdens største krydstogtrederi begynder igen med programmer på print). 9. KLM sælger mest i Jylland, 10. Forbrugerbeskyttelse på vrangen (klumme).