Strejke og askeskyer kostede millioner

Der har været mange forhindringer undervejs, når det næststørste lavprisselskab i Europa, easyJet, midt i november aflægger årsregnskab.

 
I går meddelte selskabet imidlertid, at det bliver bedre end ventet efter, at fjerde kvartal gav et mere positivt resutat.

 
Nu forventes et resultat før skat på £150 mio. mod tidligere kun £100 mio.
 

Askeskyerne kostede easyJet £ 60 mio. og septembers flyvelederstrejker i Sydeuropa £ 6 mio.

 
"Alligevel har vi klaret det bedre end ventet på grund af de rigtige lavpriser og udnyttelse af flyene (yielden op med seks procent) og brug af de rigtige lufthavne, " sagde adm. direktør Carolyn McCall.
 Især ferietrafikken fra Storbritannien til Sydeuropa er gået frem.

Allerede i dag frygter easyJet, at der bliver problemer i Grækenland, hvor der er bebudet generalstrejke.

 

 

Skrevet af redaktionen