Strejkeramte flyselskaber mister tilladelser

I Kina har strejker i flyselskaber ført til mistede flyvetilladelser. China Eastern Airlines er et af de flyselskaber, der har været ramt af pilotstrejker, og nu har selskabet så mistet tilladelsen til at flyve i Yuannan-provinsen i det sydvestlige Kina. Desuden har den kinesiske regering idømt flyselskabet en bøde på 1 million kr. pga. strejken, skriver Børsen i dag.

Strejkerne i China Eastern Airlines bundede i utilfredshed med de gebyrer, som selskabet opkræver, hvis en pilot vil forlade selskabet. Gebyrerne er på op til ti års løn og opkræves som erstatning for pilotuddannelsen.

Skrevet af Simon Jørgensen