Succes for krydstogtdag

”Vi kan kun betegne krydstogtdagen som en stor succes”, siger Jesper Kiil, direktør for BVTravel Group. ”Det er første gang vi har forsøgt os med et sådan arrangement og vi er alle meget glade for det flotte fremmøde”.

 

”Den megen tale om nedgang og økonomisk afmatning har vi ikke mærket noget til. Interessen for krydstogter har aldrig været større. Vores virksomhed har allerede overhalet sidste års salg, både målt i antal gæster og i omsætning”.

 

”Vi aldrig tidligere på rejsemesser haft over 250 gæster til hvert foredrag. Det er muligt at adskillige tusinde besøger de gammelkendte messer, men for vores virksomhed er det jo kun ’krydstogtinteresserede’ vi har glæde af”, fortsætter han.

 

BVTravel Group havde inviteret på tre foredrag om krydstogtrejser, muligheden for en uforpligtende samtale om mulighederme, samt chancen for at møde rejsekammerater. Ud over selskabets medarbejdere, deltog også repræsentanter for rederierne.

 

Der var foredrag om Alaska og Holland Amerika Line, om Silversea Cruises og om The Yacht of Seabourn.

Skrevet af Flemming Juul