Sun-Air styrker service i Aalborg

Hos Sun-Air of Scandinavia er der fuld inflight-service. Det betyder, at mad og drikke, en cognac til kaffen, dagens aviser og indcheckning af bagage er inkluderet i billetprisen.

 

Sun-Air vil tilbyde rejsende på B- og Y-klasse gratis forfriskning i Aalborg Lufthavns restaurant før afrejsen og 10% rabat i taxfree butikken, når de flyver til Oslo.

 

”Vi ved, at passagererne gerne vil have høj service. Vi giver ekstraordinær betjening i luften, men vil også skille os ud, før rejsen begynder. Jeg synes, de nye initiativer understreger, at vi skiller sig ud med en service langt ud over det sædvanlige,” siger Kristian Tvergaard, underdirektør i Sun-Air.

 

Selskabet flyver op til tre gange om dagen mellem Aalborg og Oslo på hverdage og to gange om søndagen i alt 15 afgange om ugen.

Skrevet af Flemming Juul