Svensk flyselskab lukker på CPH

Konkurrencen med Nextjet blev for hård. Flyglinjen stopper sine flyvninger mellem Jönköping og København med øjeblikkelig virkning – kun fem uger efter starten.

”Med to aktører er det umuligt at opnå lønsomhed på ruten”, siger Henrik Lindberg fra Flyglinjen, ifølge travelreport.se.

I november besluttede Flyglinjen sig for at åbne Jönköping-København igen, på grund af efterspørgsel fra erhvervslivet. 7. januar startede flyvningerne, men 28. januar startede Nextjet på samme rute. Underlaget for ruten kan ikke bære to aktører, så Flyglinjen trækker sig og koncentrerer sig om de velfungerende ruter til Arlanda og Bromma.