Örenäs Slot mellem Helsingborg og Landskrona åbner efter en renovering og kraftig opgradering som Maryhill Estate; resortet drives af ESS Group, der også står bag Marienlyst ved Helsingør.
Maryhill Estate, der åbner i midten af november, ligger i et parkområde og har udsigt til Øresund. Driftet er lagt i hænderne på ESS Group, der blandt andet også driver Marienlyst Strandhotel ved Helsingør og svenske Ystad Saltsjöbad og Falkenberg Strandbad.
Efter en store renovering og ombygning tilbyder Maryhill Estate 163 værelser, fire swimmingpools, 16 mødelokaler (det største har plads til 300 gæster) og to restauranter. Der er også paddeltennisbaner, et fitnesscenter og en tennisbane, oplyses det.
Jonas Stenberg, koncernchef for ESS Group, siger i pressemeddelelsen: ”Vi har kigget på dette sted i mindst 15 år og drømt om at skabe noget, der ikke findes i Sverige. Beliggenheden og omgivelserne med den frodige park, kornmarkerne, havet, slottets historie og roen her, er for os noget helt unikt.
Vi håber, at også de mange danske gæster vil have det på samme måde som os, når de besøger vores nyeste resort, som er en oplagt getaway for danskerne,” siger koncernchefen.
Kendt familiemedlem på den danske side af Øresund
ESS Group driver som nævnt også Marienlyst Strandhotel ved Helsingør. Herfra sagde Michael Lauritsen, administrerende direktør for Marienlyst Strandhotel, at i sommer til Turisme24.dk, at han forventer at det kendte luksushotel siger farvel til 2024 med en samlet belægning på over 90 procent. Hotellet har 323 værelser og suiter
I øvrigt forventes ”Marienlyst version 2,” der reelt kommer til at hedde Rox Resort, at åbne næste sommer med 158 dobbeltværelser ved Køge. Michael Lauritsen, der også skal stå i spidsen for Rox Resort, sagde således: ”Byggeriet af Rox skrider frem som det skal – og vi forventer stadig åbning næste sommer.”
Byggeriet opføres af et par kapitalfonde, mens det firestjerende Rox Resort skal drives af svenske ESS Group.
En brancheekspert har overfor Turisme24.dk anslået, at prisen på opførelsen af Rox med værelser, et større konferenceområde med plads til i alt 400 personer, en stor spa og meget mere kommer over 450 millioner kroner.
ESS Groups koncernchef, Jonas Stenberg, har tidligere sagt: “Rox Resort bliver et strandresort af højeste internationale klasse.”
Relaterede artikler:
Sverige nærmer sig 2.000 hoteller