Terror-mus som sikkerhedskontrol

Luften omkring passagererne pumpes ind til musene, som slår alarm når de snuser eksplosiver. Mus har en skarpere lugtesans end hunde, skriver den britiske avis Daily Mail..

Firmaet bag opfindelsen mener, at den musedrevne maskine kan blive et lavteknologisk lavprist-svar på lufthavnssikkerheden. Samtidig mener selskabet, at det kan løse striden omkring kropsscannere som overfører ’nøgne’ billeder af passagererne til sikkerhedsvagterne.

Systemet med musene er testet i et indkøbscenter i Tel Aviv i december, og gnaverne lugtede sig da frem til hver eneste af de 22 forsøgskunder, som havde eksplosiver på sig.

Skrevet af Flemming Juul