Ombord på Star Clipper-skibet kan gæsten kravle op i en af masterne.

Thailand kan også ses fra søsiden

Rederiet Star Clippers sender sejlskib fra Phuket på ugelange krydstogter, der også byder på besøg i Malaysia.

For turister med indlogering på hoteller er Thailand ikke kun hvide strande, svajende palmer og kølige drikkevarer. Noget lidt mere ukendt er Thailands øverden med små og store øer. Rederiet Star Clippers, der har specialiseret sig i unikke sejladser verden over, byder nu på et ugelangt krydstogt med udgangspunkt fra Phuket og med daglige besøg på en række øer i Andamanhavet.

På sin sejlads besøger Star Clipper-skibet blandt andet til Phang Nga-bugten, kendt fra James Bond-filmen Manden med den Gyldne Pistol, samt en række andre mindre thailandske øer. På den nordlige rute fra Phuket tilbringer gæsterne også en dag på Langkawi i Malaysia, og på den sydlige rute fra Phuket lægger skibet til i malaysiske Penang.

Hver dag ankommer sejlskibet til en ny ø, hvor Star Clipper-skibet i mindre både sejler gæsterne ind til de thailandske strande. Her er der blandt andet mulighed for at snorkle, sejle i kajak, vindsurfe og sejle i små joller. Og ombord på skibet kan gæsten for eksempel kravle op i en af masterne – naturligvis med sikkerhedssele.

Star Clipper har nordisk repræsentation
Star Clippers har tre klassiske sejlskibe: Star Flyer, Star Clipper og Royal Clipper, som sejler i Middelhavet i løbet af sommeren og i Asien og Caribien om vinteren. Hver forårssæson krydser skibene Atlanterhavet og sejler tilbage til Europa, og sidst på efteråret returnerer de fra middelhavsdestinationerne til tropiske farvande.

Rederiet Star Clippers repræsenteres i Norden af det danske GSA-bureau United Spirit Nordic, der har hovedkvarter i København. Kunderne hos United Spirit Nordic tæller også DMC Destination Asia, DMC Bhutan Journeys og Eden Roc Cap Cana.

Relaterede artikler:

Rygning kan give fængsel i Thailand

De bedste krydstogtskibe 2018

Inviterer 90 rejsebureauagenter til Sydafrika