Tilfredshed med røgfri fly

Thomas Cook Airlines Scandinavia, har spurgt sine passagerer, om de er glade for røgfri fly, og selv inkarnerede rygere følger trop. I dag er 91 pct. for, hvor 85 pct. af de adspurgte i 2002 udtrykte tilfredshed med forbuddet.

 

Der er nogen, der har kæmpet imod. F.eks. den tidligere finansmand fra Stuttgart, Alexander Schoppmann, der for et par år siden lancerede et nyt flyselskab »Smintair – Smokers International Airlines«, som kun var for rygere.

 

Flyet, som skulle være verdens mest luksuøse, skulle i rute mellem Stuttgart og Tokyo, har såvidt vides endnu turen til gode. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen