Tredobbelt nyhedstrumf for SAS

sas A340VOR EGEN VERDEN: Blandt de mere end 50.000 sidevisninger her på siden i den forløbne uge løb nyhederne om SAS med de tre første pladser, uanset om det er positive eller negative nyheder.

Dagligdagen er vendt tilbage hos modtagerne af standby.dk og takeoff.dk. Førstnævnte kom i sidste uge op over 50.000 sidevisninger, og endnu engang må vi konstatere, at nyheder omkring det nationale selskab hitter gang på gang.

I nævnte uge var det nyheden om, at SAS skal have nye langrutefly inden for en årrække, som fik mest opmærksomhed, men lige efter kom den om, at SAS og Lufthansa nu hver for sig skal ud på det skandinaviske marked og sælge deres vare, selv om de fortsat flyver i et joint venture mellem Tyskland og Skandinavien.

På tredjepladsen var det JetTime og det nye samarbejde med SAS og turbopropfly med spritnye ATR 72 på regionale ruter allerede fra efteråret, som trak mest  opmærksomhed.

Top ti så således ud: 1. SAS nye langrutefly, 2. Reducering i SAS/Lufthansa, 3. JetTime og SAS storaftale, 4. Kendt direktør forlader rejsebureau, 5. Aprilsnar foran andre, 6. Rejsegarantifond og nyt bureau, 7. Lufthansa store problem kaffemaskiner på A 380, 8. Tvivlsomt rejsebureau slettet, 9. Vagn Sørensen i bestyrelse hos Nordic Aviation og 10. Kunder og aktionærer vakler i troen.