Troen på SAS voksede efter trafiktal

Aktien steg med godt 14 procent i løbet af fredagen, og for en gangs skyld var ledelsen medfølgende kommentar om forventninger positive – Nu venter næste budskab på onsdag med årsresultatet.

SAS har fået ny luft under vingerne. I hvert fald hos aktionærerne, som efter de positive trafiktal for november, der blev offentliggjort i fredags, belønnede resultatet med en stigning på ikke færre end 14,3 procent til 7,20 kr. For en måned siden var kursen 5,50 kr.

Trafikken steg med 6,5 procent og passagertallet for hele gruppen til 2,7 procent. Nok så væsentligt var det, at yielden kom op med 3,1 og RASK med 6,0 procent i oktober. Det er hidtil ukendte størrelse i år. Her tæller det især godt, at den europæiske og den interskandinaviske trafik steg med godt seks procent. Det er her selskabet primært skal tjene sine penge.

Ledelsen forudsigelser plejer at være fyldt med skepsis over global trussel, oliepriser, stærk konkurrence og lignende. Denne gang er den andre toner. Kampagnen efter forhandlinger har været positive (rekord for online, som noteret her på siden), efterspørgslen ser ud til fortsat at være god, og kapaciteten hos SAS vil i det kommende år stige med fem til seks procent og 45 nye ruter. Yielden for november forventes at blive uændret fra oktober.

Widerøe, som er sat til salg, er fortsat et rigtigt positivt element med 252.000 flere passagerer, en stigning på 12,6 procent med baggrund i 10,4 procent mere kapacitet.

Årsregnskabet kommer på onsdag, men det er atypisk, da det på grund af en omlægning af regnskabsåret kun tæller 10 måneder. Tidligere udsagn tyder på et mindre underskud, fordi andet havlårs gode resultater næppe kan nå at udligne det store minus i årets første kvartal.