TV satte gang i krydstogtsalg

2019/08/defaultmain.jpgAllure of the SeasCRUISE: Når et krydstogtselskab får tre kvarter i bedste sendetid på en af de danske hovedkanaler, kan det ikke gå helt galt. – Det gjorde det heller ikke.

Det gik som man kunne forvente. Efter at verdens største krydstogtskib, Allure of the Seas, forleden spillede hovedrollen i serien Størst på TV2 med Peter Ingemann, har interessen for næste sæson fra Barcelona til bl.a. Mallorca hos bureauerne og Royal Caribbean været overraskende stort.

Udsendelsen, som efter fleres mening ikke gav det fulde indtryk af et kæmpe krydstogtskib eller de mange muligheder og ind imellem fortabte sig i små detaljer, havde ikke færre end 744.000 seere.

”Ja, mon ikke vi kan mærke det,” siger dansk salgschef Henrik Bergkvist fra Royal Caribbean til standby.dk. ”I den forløbne uge har vort salg af Allure udgjort mere end halvdelen af hele det samlede salg. Samtidig har bureauerne haft ekstra mange henvendelser om afgange og priser for en uge om bord til sommer.”

Det er ikke nogen hemmelighed, at det boom man havde ventet, da søsterskibet Oasis for en kort periode kom til Europa her i efteråret, helt udeblev. Angiveligt fordi priserne var for høje for et europæisk marked.

Måske har man undgået at gøre samme fejl denne gang. Dybest set kunne man godt være i tvivl. MenTV har i hvert fald hjulpet til på interessen.