Tvangsnationalisering af argentinsk flyselskab

Argentinas regering risikerer et erstatningskrav på over en mia. dollar, efter at landets senat onsdag godkendte en tvangsnationalisering af flyselskabet Aerolineas Argentinas. Det skriver Berlingske Tidende i dag. 

 

 

Ifølge avisen har den spanske ejer, rejsekoncernen Marsans, svoret at trække Argentina for Verdensbankens voldgiftspanel. Både Aerolineas og søsterselskabet Austral er omfattet af nationaliseringen, der sker for at sikre driften af ruter til alle dele af det store land, selvom ruterne er urentable. Alle Aerolineas’ 33 ruter kører med underskud.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen