Tyskland vil blandt andet fremover markedsføre sig som en grøn destination med for eksempel sine 16 nationalparker og 104 regionale naturparker. Her er det Saarschleife tæt på grænsen til Luxembourg. Arkivpressefoto: DZT, Deutsche Zentrale für Tourismus.

Tysk turistchef: Rejsemønstre først normale i 2023

Coronakrisen fjernede sidste år mellem 60 og 80 procent af de internationale turister, og der kan gå længe før tingenes tilstand er normaliseret, vurderer direktøren for det tyske turistråd, DZT.

”Tilbagestrømningen af udenlandske turister til Tyskland afhænger ikke kun af udviklingen her i Tyskland, men også af, hvad der sker på vores primære udenlandske markeder. Rejsemønstre skal bruge tid på at komme sig, selv hvis der går godt med vaccinationerne, og kapaciteten indenfor luftfart og hoteller skal have tid til genopbygning.”

Sådan lyder nogle af vurderingerne fra Petra Hedorfer, den administrerende direktør for det nationale tyske turistråd, Tysk Turist Information, DZT (Deutsche Zentrale für Tourismus)

Hun peget blandt andet på beregninger fra FN’s World Tourism Organization om, at coronakrisen har fået den international turisme til at tage et fald sidste år på mellem 60 og 80 procent.

”Og der bliver bump på vejen tilbage mod genopretning. Også Tyskland så sidste sommer markante fald i antallet af coronasmittede, for så igen fra efteråret at se ny vækst i antal smittede. Vi skal forberede os på, at det bliver en lang proces mod genopretningen,” siger Petra Hedorfer.

Tyskland er landet, hvor danskerne under normale rejseår har flest overnatninger. I 2019 blev det til 3,4 millioner. Tallet er reelt meget større, da det for eksempel ikke medtager Airbnb-overnatninger eller privat indkvartering.

Normalisering i 2023
Direktøren for DZT siger også, at hun som på nuværende tidspunkt vurderer situationen, så skal for eksempel Tyskland frem til 2023, før tallene begynder at minde om 2019, året før coronakrisen.

Petra Hedorfer siger, at estimaterne lige nu er, at leisure-turisme kommer sig først, fulgt af forretningsrejsende.

”Skal jeg pege på noget optimistisk, er det blandt andet at millioner af turister er så klar til igen at kunne komme til udlandet. Når altså grænserne igen åbner sig,” siger Petra Hedorfer og fortsætter:

”Hos DZT har vi fokus på en række områder, vi skal have særligt lys på under genopretningen. Vi kigger naturligvis grundigt på vores primære markeder, herunder hvordan det går med deres genopretning efter coronakrisen. Tallene fra disse markeder vil vise os, hvilke vi særligt skal prioritere, når vi efter krisen sætter turbo på vores marketing. Samtidig vil vi se turister have mere fokus på sundhed og bæredygtig turisme.”

Relaterede artikler:

Tyskland gør rejsemesser virtuelle

Airbnb-chef: Færre firmarejser og flere ferierejser

For tidligt at tale om tilbagevækst efter coronakrisen